Introduktion til faget.
Rikke underviser mest i faget dansk, som kan deles i fire hovedgrupper: Sprog, kommunikation, fortælling og kultur. Sprog er blandt andet tilegnelse og udvikling af det verbale sprog, mennesker med flere sprog eller mødet mellem mennesker med forskellige sprog. Jeg kan relatere meget til dette grundet mit arbejde med tegnsprogsbrugere. Kommunikation kunne handle om, hvordan man kan kommunikere uden at have et verbalt sprog, media m.m. og for os studerende tilegnelse af kompetence indenfor det mundtlige og skriftlige område retorisk set. Fortælling kunne være digte, rim og remser, deres genre og anvendelse. Kultur kunne være kulturmøde, børnekultur osv.
Kan man spise huller
Besvarelse af spørgsmål til Kan man spise huller
1) Den sproglige formåen har på kort sigt betydning for ens forudsætninger for at kunne udtrykke sine behov, således at disse kan opfyldes – praktisk som socialt.
At kunne kommunikere er essentielt for at kunne fungere/deltage i sociale sammenhænge. Ikke at kunne deltage, kan få barnet til at føle sig betydningsløst og hæmme lysten til at udvikles i det hele taget. Barnet trækker altså sig tilbage og evner ikke at skabe sig opmærksomhed.
Således kan det på lang sigt ”forfølge” barnet og fastholde det i en ond cirkel som groft sagt kunne være: Ingen sproglig formåen – dårlig sociale/kommunikative kompetencer - dårlig selvtillid/selverkendelse – hæmmet lyst til selvudvikling – dårligere formåen.
Videnskabeligt viser der sig også en vigtighed i at tilegne sig/udvikle sprog tidligt, fordi hjernen lærer bedst, jo yngre man er. Den kognitive udvikling vil sandsynligvis altid halte bagefter, såfremt stimulationen hæmmes over en årrække i den tidlige udvikling.
2) Barnets reaktion ved manglende formåen vil være tilbageholdenhed i at bruge sproget.
Især i situationer hvor pædagogen inddrager barnet med henblik på konkret læring, grundet følelsen af ikke at lykkes. Barnet kan blive frustreret, ked af det, vred og derved forsøge at få opmærksomhed på en uhensigtsmæssig måde. Eksempelvis ved at blive indelukket, selvskadende eller udadreagerende; bide, slå, græde, råbe højt.
Sprog bruges også i det indre – i hovedet – til organisation, overblik, hukommelse. ”Så gør jeg det, og bagefter det”. Efter en læringsproces er det ligeledes nemmere at huske det indlærte, hvis man kan sætte ord på: ”Så gjorde den pædagogen det og så bagefter det”. Disse evner mindskes måske.
3)
- Viljestyret /fokuseret opmærksomhed er indefra-styret opmærksomhed og dermed viljestyret. Modsætningen er udefra-styret opmærksomhed, som f.eks. spædbarnet er født med, og den afhænger af impulser fra omgivelserne. En veludviklet, viljestyret opmærksomhed er kendetegnet ved alle sanser er rettet et sted hen.
Den viljestyrede opmærksomhed har den betydning, at barnet kan holde koncentrationen i en læringsproces, således man kan have fælles opmærksomhed og dermed lære noget fra en andens perspektiv. Dette betegnes som decentrering, der defineres som overskridelse af den egocentriske erkendelsesmåde. At kunne se noget fra andres perspektiv er også essentielt for sociale kompetencer som empati.
Idet den viljestyrede opmærksomhed indebærer kognitive funktioner som fokusering, vedholdenhed og udvælgelse vil barnet gennem brug af dette opleve læring omkring de kognitive funktioner. Eksempelvis opgaveløsning som man ser i videoanalysen med Benedicte på legepladsen og Oscar ved huset. Barnet vil også lære at afkode og systematisere sproglyde – altså tillægge sig kommunikative kompetencer.
- At pædagogen støtter og videreudvikler barnets kompetencer, til at styre og rette opmærksomheden mod det, der skønnes at være mest givende i situationen. Den viljestyrede opmærksomhed kan støttes og videreudvikles på mange måder. F.eks. maling og rytmikforløb.
- Pædagogen kan støtte gennem sprogliggørelse af egne og børnenes handlinger, samtidig med at sørge for at børnene forstår (ex. i hestesituation hvor Andreas forstår først ”prrr”) så deres motivation opretholdes. Det være i barnets tempo, på dets sproglige niveau og kognitive niveau m.v. Barnet motiveres ved at vide, man er opmærksom på dem og gør dem opmærksom på aktiviteten.
4) Fælles opmærksomhed er når alle involverede parter har fokus på det samme.
5) Pædagogen må skabe de bedste forudsætninger for det enkelte barn og få det til at føle sig tryg ved at kende og forstå hvor barnet er i sin udvikling i de kommunikative kompetencer og skabe de rigtige rammer (Benedikte alene v. påklædning, Casper sammen med den store dreng i sanglege). Pædagogen må hjælpe til sprogligt, når barnet har fokus på noget, så det er i stand til at ”behandle” det, der er genstand for opmærksomheden. (Eksempelvis i filmen hvor Oskar er i gang med at male, og pædagogen fjerner denne grønne farve. Oskar rækker ud efter den, pædagogen ser dette og sætter den tilbage ved at sige: ”nå den grønne farve er din” samt situationen med at vaske hænder, hvor pædagogen benævner ting og handlinger)Det er nødvendigt at fange barnets opmærksomhed på omkringværende ting og mennesker på en gribende, spændende måde. Eksempelvis på de andre børn v.h.a. sanglege som i filmen og tryllelegen i bogen.
- 6,1. Benedikte. Benedikte.Benedikte bruger non-verbale strategier. Hun har svært ved at åbne sig op, når der er mange tilstede(Eksempelvis da hun ved måltidet vælter glasset for at få opmærksomhed, samtidig kigger hun rundt).
Hendes viljestyrede opmærksomhed er veludviklet. (ex. på legepladsen hvor går hun i gang med at lege, det som hun har bestemt. Med handling går hun i gang med f.eks. balancegang, og hendes kropssprog fortæller, at hun har tænkt sig at fuldføre, selvom der er forhindringer. Undervejs på legepladsen er hun i gang med at tilegne sig evner til at løse komplekse problemer på en hensigtsmæssig måde, hvor hun uden ord får løst en opgave med at fjerne en pind som har sat sig fast). Også i en gruppe bruger hun aktivt sin viljestyrede opmærksomhed, på en sproglig inaktiv måde (eksempelvis ved leg med madrassen på gulvet), hvor hun formår at skabe fælles opmærksomhed.
Benedikte skal støttes sprogligt.. Pædagogen kan støtte ved at være opmærksom på at holde pauser og etablere øjenkontakt. Det vil vise hende, at hun er fokus for pædagogens opmærksomhed, og at pædagogen gerne vil i kontakt og dialog med hende.
Ved at inddrage Benedikte i f.eks. i en fælles opgave og sætte ord på ting (eksempelvis leg på legepladsen, hvorinden pædagogen har sat ord på handling og genstande samt lavet struktur/ skelet omkring påklædningen, og Benedikte fortsætter dialogen mens hun går ud af døren. Dvs. at hun har lært meningsfuld kommunikation)
Det er vigtigt at pædagogen er opmærksom og har fokus på alle Benediktes strategier, verbale som nonverbale, til at etablere fælles opmærksomhed, og at gribe hendes invitation til fælles opmærksomhed så ofte som muligt.
6,2. Casper. Casper bruger verbale strategier. Han er meget vedholdende, initiativrig og alsidig i brugen af verbale som nonverbale kommunikative kompetencer. Han bruger således egne ord, gentager hvad pædagogen siger, siger sjove lyde, bruger voksne og børns navne. Han gestikulerer ved eksempelvis at pege på billeder på væggen, nikke, ryste på hovedet, spærre øjnene op osv. Han bruger sine tilegnede strategier i alle situationer i hverdagen, og får han ikke opmærksomhed, vil han meget vedholdende afprøve nye strategier, og først stoppe når han får den ønskede opmærksomhed. (F.eks. da han sidder ved bordet og spiser, men er færdig og vil ned. Mens han sidder og venter på at få lov er han i dialog med pædagogen, og han tager al den kommunikative opmærksomhed han kan få, og får også de andre børn med til at råbe som ham selv.).
Pædagogen må støtte Casper ved at motivere til brug af viljestyret og fælles opmærksomhed, således han kan opnå bedre social kompetence og indgå i fællesskabet - eksempelvis vente på andre(Ex. Spisesituation hvor han gerne vil ud at lege). Og så han er i stand til at koncentrere sig ved fælles opmærksomhed, samles om noget. (Ex ved sangleg har han svært ved at koncentrere sig.) Casper skal også støttes sådan, at han ikke overtager scenen, men samtidig ikke oplever at blive fejet af banen og overhørt. F.eks. hvis han vil have sproglig opmærksomhed, når pædagogen taler med et andet barn, er det vigtig at sige til ham, at man gerne vil tale med ham bagefter. Det er også vigtigt, at hans kommunikative kompetencer bliver inddraget på en sådan måde, at de andre børn ser på det som ideer til f.eks. leg eller samtale og ikke som forstyrrelser. Det sker ved at pædagogen er opmærksom og har fokus på alle Caspers strategier, verbal som nonverbal, til at etablere fælles opmærksomhed, og at gribe hans invitation til fælles opmærksomhed så ofte som muligt
6,3. Oskar. Oscar er vedholdende ved den viljestyrede opmærksomhed: Han er aktiv sprogbruger og benytter sig også af gestikulationer. (Eksempelvis malesituationen. Først bruger han ord, han har imiteret fra de voksne; ”åh nej da”. Han omsætter det altså til en sproglig norm, at det siges, når man maler på dugen. Han bruger sit kropsprog, da det grønne maling bliver taget fra ham, ved at række ud efter det).
Oskar er sprogligt initiativrig (ex. da vil tale om biler) Han skaber selv rum for egen læring (v. dukkehus) og tilegner sig dermed mere sprog og løser opgaver. Hans gode viljestyrede opmærksomhed hjælper ham.
Oskar skal støttes i den gode udvikling han er i gang med. Det er vigtigt, at pædagogen er opmærksom og har fokus på alle Oskars strategier, verbale som nonverbale, til at etablere fælles opmærksomhed, og gribe hans invitation til fælles opmærksomhed. Han skal støttes i det han kommunikativt lærer i den fælles opmærksomhed med pædagogen på en sådan måde, at han får lært at bruge dette i sociale sammenhænge, og der kan opstå fælles kommunikativ opmærksomhed. Han skal støttes i at lære og afprøve nye strategier omkring kommunikativ opmærksomhed, hvor det er vigtigt at der skabes rum, tid og meningsfulde, forudsigelige, trygge, sociale fællesskaber.
6,4. Andreas. Andreas er selektiv verbal sprogbruger. Han kan kommunikere men fravælger det talte sprog og bliver tit tavs og observerende i sammenhænge med mange børn og voksne. Hvis han skal svare på et direkte spørgsmål gør han det helst ved at nikke, ryste på hovedet, pege eller guide med øjnene. Han bruger altså helst det nonverbale sprog. Allerhelst trækker han sig tilbage (ex. da han sidder og maler og hans maleri bliver taget fra ham, hvor han ikke reagerer) Der udviser han ingen kommunikativ kompetence.
Andreas skal hjælpes til at blive inddraget i situationer, eksempelvis gøre opmærksom hans tilstedeværelse og initiativer, stille sprogligt nemme spørgsmål m.m., så han kan opleve succes med sit sprogbrug. Pædagogen må hjælpe med at skabe et rum og trygge rammer, hvori han kan udfolde sig i det tempo, der passer til ham, og hvor han ikke skal konkurrere med andre børn. Skabe trygge rammer for ham. Andreas’ tavshed kan betyde, at han forsvinder og bliver usynlig for de andre børn, især når disse er aktive sprogbrugere.
Didaktisk planlægning af pædagogisk forløb:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar